tirsdag den 29. januar 2013

Gave til animatoren - #DIY Sammenrullet læderpenalhus

Jeg har lavet dette læderpenal hus til min kærestee i eksamensgave, da han netop er blevet færdiguddannet som animator på The Animation Workshop i Viborg. Han har bla. været med til at producere denne film. Og til en tegner hvad kan da være mere oplagt end noget til tegnegrejet.
Jeg lod mig inspirere meget af denne men ville gerne have et mere råt udtryk i mere blødt læder.
Fremgangsmåde:
Punkt 1 - Placering og markering:
Start med at skære et passende stykke læder i en lige rektangel. 
Du kan enten bruge en stor hobbykniv eller en skarp sysaks.
Dette er 30 cm i højden og lige knapt 40 cm i længden - en 37-38 cm ca.
Du kan enten bruge de eksakte mål fra denne vejledning eller hvad der svarer til hvad du selv synes.
I et standard blyant-sæt for tegnere er der 12 blyanter i forskellige hårdheds/blødhedsgrader fra F over H til 9B. Du kan bruge øjemål og lægge dem op ved siden af hinanden  - det gjorde jeg. 
Tegn herefter en kridtstreg med lineal tværs over for at markere hvor spids og bund går til.
OBS! Dette er et vigtigt punkt, selvom du senere vil gå efter at de ligger forskudt (som nedenfor).
Nu skal afstanden mellem blyanterne markeres, så de bliver lige.
Her er brugt ca. 3 cm mellem hver.

Markér med kridt på både top og bund.
Punkt 2 - Forskydning:
Da jeg nu ønskede at mine blyanter ikke skulle ligge på en lige række, men ligesom denne skulle være forskudt, måtte jeg lave yderligere en del markeringer. 
Jeg startede med at forskyde blyanterne, sådan at hveranden blev skubbet ned så dens spids flugtede med overgangen mellem træ og sort på de andre blyanter. Ca. 2 cm forskydning.
Herefter markerede jeg med grønt kridt snitmarkeringer til de nederste blyanter og med lilla snitmarkeringer til de øverste blyanter. Afstanden mellem markeringerne er 6 cm. 
Herefter fjernes blyanterne og der trækkes streger med lineal fra markering til markering.
Grøn vandret = Skæremarkering for de nederste blyanter.
Lilla vandret = Skæremarkering for de øverste blyanter.
Blå lodret = Angiver hvor blyanterne ligger.
Det færdigt markerede stykke læder ser nu sådan ud:
OBS! Bemærk at billedet her overfor er roteret i forhold til de forgående. Dvs. de blå streger som angiver blyanternes endelige placering ligger her vandret. Før lå de lodret.
Til oplysning kan nævnes at den hvide stearin-lignende plet er en gl. malingrest. 
Den fjernede jeg med sprit og lidt knofedt.
Nu snittes der 1 cm vandret hvor linjerne krydser hinanden.
Husk at hverandet snit skal følge de lilla linjer og hverandet de grønne linjer.
Der kan slf. også bruges hultang, men vinklen bliver mere diskret med et lige snit.
Punkt 3 - Det færdige resultat:
Kridtstregerne vaskes af med vand og sæbe og en svamp.
Og blyanterne placeres. Det ser da lækkert ud, hva? ;-)
I et hul jeg havde i forvejen har jeg helt enkelt monteret en kraftig lædersnøre.
Jeg kan godt lide at det starter i hjørnet, da jeg så opnår en sammensnøring, der bryder symmetrien.
Ønsker du at snøren starter i midten, er det slf. bare at lægge et enkelt snit eller to med din hobbykniv lidt inde i kanten. Og det behøver ikke være så stort som her nedenfor.  
Snøres et par gange sammen lidt skødesløst og laissez faire a la rigtig kunstnerisk et voila :-)
Det færdige resultat: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar