søndag den 13. januar 2013

#DIY: Klippehygge så det basker

I går holdt musen og jeg store-klippedag. Der blev kreeret med arme og ben. Det hele startede med at jeg på pinterest faldt over disse fine sykort til børn, og så fik vi lyst til at lave nogen selv med egne mønstre, tegnede ansigter og fint dekorationspapir.
Resultaterne ser du her ovenfor og nedenfor går jeg lidt mere i dybden med motiverne, hvad de er til og hvordan vi har gjort, for vi printede ikke skabelonerne ud. Jeg tilrettelagde med vilje det, så min selv datter selv fik lov at udforme tingene og sætte sit præg, for det er nu engang smukkere i mine øjne end alverdens printables ;-) Så her er et par små gode idéer til en hyggelig dag med børnene:

Fine sy-kort til børn:

Disse fine sy-blomster har vi lavet helt enkelt - det er en blomst og en cirkel indeni med dekorationspapir - og så et fint malet ansigt på samt angivning af streger til syning. Bagefter er de perforeret med en nål (en god hjælp til mindre børn)
Vi startede med en stor cirkel 
Så kom der blomsterblade på - de kan tegnes i frihånd eller  med lidt hjælp:
Min datter synes det var lidt svært i frihånd,
men med hjælp af en taperulle der blev flyttet rundt, gik det over stok og sten.
Der tegnes endnu en cirkel - denne gang på mønsterpapir
Så tog vi en mindre kop og tegnede streger rundt i kanten, hvor der skal sys
Et voila!
Solen er ganske enkelt en rund cirkel klippet ud med mønstersaks og en mindre cirkel mønsterpapir inden i. Og de fine stjerne-løve (som af uvisse årsager ikke skulle ha' glimmertusch ligesom de andre - måske var de for farlige?) har vi tegnet af efter en perleplade og forstørret en centimeter hele vejen rundt i kanten til den yderste stjerne.
Stjerneløver med rare ansigter

3 fine damer og en lille sort hund:

Her først den lille sorte hund:
Dele: 1 sort cirkel, 1 lyserødt hjerte, 2 hvide cirkler, og 2 aflange stykker (jeg tegnede efter bunden af en limflaske)
Limes sammen og klip to sløjfer i fint dekorationspapir og lad endelig børnene tegne ansigt på, så bliver det ekstra fint
Vi havde simpelthen besluttet at finde på alle skabelonerne selv, og det skulle helst være et simpelt og enkelt udtryk, så der er som princip tegnet efter kopper, glas og diverse sager undervejs for at give det et ensartet udtryk.
Her har vi f.eks. tegnet efter 3 "halve" glas og en stor paillet for at lave fletninger til den sorthårede pige
Og her er de dele der er brugt på hende - skal hun op og hænge i vinduet, så du også bruge en stor rund cirkel i sort karton/papir, så hun ikke er skaldet på sit baghovede :-)
Dele: 1 rund hudfarvet cirkel, 2 fletninger, 3 sorte "hår dimser" - de er tegnet af efter en fjerdedel af koppen der også blev brugt til den lyserøde cirkel, - bare lagt ind over papirets ene kant, så passer alle mål. 

Her er delene til den lyshårede dame - hun har langt hår så hun "bor" bare inde på sit hår.
Det samme gælder for den rødhårede dame. Hende har jeg desværre ikke fået taget foto af, men det er samme fremgangsmåde, hendes 4 dele er : 1 cirkel,  2 kvarte stykker "hår" og og fletningerne er lavet efter samme opskrift som ovenfor, blot med 1 stor kop og en lille i hver side, fulgt af pailletten.
Og så var der lige 3 lækre damer klar med fine sløjfer i mønsterpapir og dejlige, dejlige børneansigter :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar