mandag den 31. oktober 2011

Anbefaling: Ole Lund Kirkegaard udstilling


Bjørgsen og mormor ved indgangen
I efterårsferien var min datter og jeg på Koldinghus på udflugt med morfar og mormor.

Målet for turen var at se Ole Lund Kirkegaard udstillingen "Drengestreger" .


Købmanden der spiller violin på taget
Jeg er en stor Ole Lund Kirkegaard-fan og udstillingen kan VARMT anbefales!

Også især hvis du har børn for udstillingen er bygget op som en lille landsby med scenarier fra hans herlige univers.
Selvlysende skilt viser vej
Lille Virgils hønsehus, Købmanden på taget, skolen og smedjen og tøsefælden og drengenes hemmelige hule hvor der er "tøser ingen adgang".
Så der er garanteret supersjov til ungerne mens de voksne kan nyde alle hans fabelagtige streger og se de mange mange facetter af hans kunstneriske virke fra satire til kunstmalerier.
Den hemmelige hule
Ole Lund Kirkegaards univers i børnebøgerne er bygget op omkring drenge-verdenen, der er altid en skildren af "drengen/drengene der falder udenfor normen" og en stor sympati.
Der er fyldt med skæve skildringer, som oftest omkring et lille landsbymiljø med gadekær, slagter, smed, skole og høker.
 Kan du ikke huske bøgerne, kan du garanteret i stedet huske nogle af de fantastiske filmatiseringer der er lavet af hans bøger.
Hodja fra Pjort, Otto er et Næsehorn eller Gummitarzan som landede pladask i de fleste menneskers hjerter. Eller den nyeste animationsfilm med Orla Frøsnapper.

Rygterne vil vide at flere animationsfilm følger af efter Orla.
Det bliver spændende at følge.

Her er et par links til klip du måske genkender

Otto er et næsehorn (klip fra filmen fra 1983)
Gummitarzan (trailer fra 1981 filmen lavet af Søren Kragh Jacobsen)
Orla Frøsnapper  (teaser fra den nye animationsfilm)

Fra filmen Hodja fra Pjort fra 1985
(frit efter Ole Lund Kirkegaard)


Udstillingen løber på Koldinghus indtil d. 26. februar 2012.
Du kan se mere på denne hjemmeside, der også indeholder et lille filmklip rundt i universet ved dette link:  Drengestreger

Bjørg er gået i "tøsefælden"
Gummitazan og den fede vægtløfter fra "Albert"
Endnu ikke udgivet materiale kan ses på udstillingen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar