fredag den 11. maj 2012

Der mangler kun et mozarella-træ..

I min vindueskarm forsøger jeg mig igen i år med tomatplanter & basilikum som jo udgør den største bestanddel i en lækker italiensk forret (se overskrift) 


Det gik faktisk super sidste år, hvor jeg også dyrkede tomatplanter fra mine busktomat-frø - de kan holde sig selv oppe. Planterne blev også mægtigt store og trivedes fantastisk i mit drivhus-agtige glasdørsparti med de til tider om sommeren tropiske varmegrader. Dog nød jeg lidt for meget at have planterne til at stå og hygge indendørs og fik dem plantet ud alt, alt for sent til at de kunne nå at blive til noget.
De få der fik lov at blive hængende indendøre gav småbitte supersøde mini-mini-tomater. Der manglede helt klart en god solid muldjord og masser af plads at vokse på.

I år forsøger jeg mig også med chili-planter samt et par ingefær. Havde gang i et par stykker ingefær sidste år - uden stor succes - tror den fik for meget vand.

Så alt i alt - samlet giver min vindueskarm i år en dejlig krydret forret med friske tomater, kanelbasilikum, et par stykker ingefær (evt i balsamiko/olie dressing) og en knivspids chili.....
.... Der mangler kun et mozarella træ...

1 kommentar:

  1. Hvor er det bare godt - hos mig er der fuld gang i tomaterne i drivhuset, mens basilikummen i år, af uforklarlige årsager, ikke er blevet til noget.. Og så ville det da være fantastisk om mozarellatræer fandtes :)

    SvarSlet